Der kan være mange forskellige årsager til at kontakte en psykolog. Såvel børn som unge kan have akut eller længerevarende krise, perioder med ensomhed, manglende glæde og trivsel i hverdagen.
Mange kan få udbytte af et terapeutisk forløb. Hos os foregår samtalerne i en tryg og fortrolig atmosfære, enten i klinikken eller i jeres hjem privat.
I samtaler med børn tager vi altid udgangspunkt i barnets aktuelle tanker, følelser og beskrevne problemstillinger. Vi arbejder ressourceorienteret, forsøger at finde muligheder og arbejde fremad, samt arbejde anerkendende.
I samtaleforløbet kan der anvendes kreative elementer, som fx tegning, billedmateriale eller legetøj, afhængig af barnets alder og udviklingsniveau.
