Bad boat – bad boat” klokken er 23, der er buldrende mørkt og en ny gummibåd med bådflygtninge har lige ramt kysten. Der er mange kvinder ombord på denne. Babyer. En bus kommer efter et stykke tid for at køre flygtningene til den midlertidige Camp ca. 20 km fra indsejlingsstedet. De fleste kvinder og børn kommer med bussen, men den har kun 50 sæder, så der er ikke plads til alle. Blandt de mange mænd står en familie med fire børn, den yngste er fire måneder. Det begynder at regne. Deres tøj var vådt i forvejen. Min danske medrejsende og jeg stopper familien ind på bagsædet af den lille lejede Nissan. Mor, far og tre børn på bagsædet, jeg får babyen på skødet og så kører vi. Babyen ligger og kigger op på mig med sine store brune øjne og efter få minutter sover hun. Hele familien er træt. De har boet to år i Tyrkiet, før i dag. Det har været rædselsfuldt. Men det er dyrt at komme til Europa. 1000 dollars pr hoved. Vi spørger til, hvor de gerne vil bo. Mor svarer “Some place safe”. Det er ligegyldigt hvor, bare det er sikkert.

Jeg er på Lesbos i det græske øhav. Jeg har i den forgangne måned lavet frivillig psykologarbejde både i Danmark og Tyskland og nu er intentionen at gøre det samme omkring de frivillige volountører på Lesbos. Tage lidt hånd om dem, lave debriefing efter traumatiske hændelser, yde omsorg og gøre en indsats for, at de kommer hjem uden traumer. I stedet står jeg på stranden. Der er mangel på hænder. Til at hjælpe flygtningene i land og sørge for det helt basale når de første gang sætter foden i Europa. Af sikkerhedsmæssige årsager lægger de spædbørnene i bunden af båden. Så ryger de ikke over bord. Men der kommer vand ind i båden og i går druknede et spædbarn på vejen til Europa.

 På stranden samarbejder vi med nordmænd, hollændere, amerikanere, englændere og franskmænd. En masse forskellige organisationer er repræsenteret, men der er ingen overordnet ledelse. Der opstår til tider noget uro, men alle prøver at have fokus på opgaven. En båd er kommet ind helt tæt på en station med tøj, vand og mad. Det er dag, så fra havet kan de se, hvor der står frivillige og vifter med folietæpper. Det er et godt sted at gå i land, der bliver de taget imod. Det er en fyldt båd, med mange familier. På en vendeplads står en masse mennesker og puster ud. Jeg går hen til en familie, hvor mor står med et spædbarn. Barnet er blåt i ansigtet og trækker ikke vejret. Mor vender det på hovedet og trykker det på maven og ryggen. Pumper det. Pludselig sprutter barnet, Hvidt skum og vand kommer ud af dets mund og det begynder at trække vejret. Pigen er 10 dage gammel og født på en vej i Tyrkiet. Mor rækker mig barnet og jeg får familien ind i den første ledige bil, der kører til en station, hvor jeg ved, at der sidder en neonatallæge. Har talt med lægen en halv time tidligere, hvor vi sendte en fem dage gammel baby op til ham.

Alle overlevede. Det var en god dag.